søndag den 11. december 2016

SpaDay

At slappe af er en dejlig ting. At dedikere en hel dag, eller en hel weekend til at kunne slappe af er ren luksus. Idag har jeg været i spa i Sverige, for at være nøjagtig var jeg på Arken SpaHotel, i Göteborg. Her på det sidste har jeg været temmelig stresset, alle mine weekender har enten stået på arbejde, arbejde eller fester, så en dag i spa var lige hvad jeg kunne bruge. Det vat endelig meningen at min familie og jeg skulle have været kørt over til Sverige i går og overnatte, men der var intet ledigt, så vi endte med at køre her i morges meget tidligt. Vi kørte hjemme fra klokken halv 7 i morgen, gjorde et stop halvvejs og fik morgenmad, og var fremme på spahotellet klokken 10. Her fik vi udleveret morgenkåber, badesandaler og en kurv med håndklæder, og kopper. Hele spaområdet var telefonfrit, så kunne desvære ikke få taget noget billeder af selve spaområdet, men det var helt fantastisk. Jeg har været på Arken for nogle år siden, men de har virket opgraderet sig. Der var alt fra 5 forskellige slags saunaer, flere pools, sommer- og vinterrum, til store badekar med varmesten i. Hele området har den flotteste udsigt, med panoramavinduer kan man virkelig nyde solen. Vi brugte 4 timer i spaet, og fik derefter kæmpe frokostbuffet, der var simpelhen ingen ting der manglede. Det var super hyggeligt, og vi fik alle slappet en hel del af, som vist nok alle trængte til. Kan i hvertfald anbefales, og det er ikke sidste gang jeg skal der op!
En lille snas fra omklædningsrummet


- Sofie's Choice

Ingen kommentarer:

Send en kommentar